Du kan se det med det samme, når slides er lavet med AI. Tre punkter pr slide. En generisk overskrift øverst. Et stockfoto fra en gratis billedbase. En afsluttende slide med "Tak for jeres tid" og et spørgsmålstegn. Det er den AI-slide-template der er begyndt at sive ind alle steder.

Det er ikke fordi AI ikke kan lave gode slides. Det er at de fleste bruger AI forkert i slidearbejdet. De beder AI om at producere slides. Det skulle de ikke. De skulle bede AI om at hjælpe dem med at tænke oplægget igennem først, og så bygge slides ud af det.

Den almindelige fejl

Den typiske tilgang er noget i stil med:

Lav et 10-slide deck om hvordan AI vil ændre marketing
de næste fem år.

Du får 10 slides. De er passende generiske. Hver slide har en overskrift, tre bullets, og en konklusion. De siger ingenting du ikke kunne have læst i en hvilken som helst LinkedIn-post fra de sidste seks måneder.

Det her er hvad alle gør, og det er derfor alle AI-slides ligner hinanden. Du beder AI om output, og AI giver dig et output baseret på alle de andre slides den har set. Resultatet er gennemsnit.

Den arbejdsgang der virker

Sådan ville en bedre arbejdsgang se ud.

Trin 1: Tænk oplægget igennem først. Brug Claude til at tale dig igennem oplægget før der overhovedet kommer slides på bordet.

Jeg skal holde et 30-minutters oplæg for marketingchefer
i bureaubranchen. Emnet er hvordan AI vil ændre
deres rolle de næste tre år. Min vinkel er, at de fleste
prøver at automatisere det forkerte. De bruger AI på
de opgaver der allerede var billige, i stedet for at bruge
det til de svære beslutninger.

Hjælp mig med at strukturere det. Hvad er de tre eller fire
hovedpunkter jeg skal bygge oplægget op omkring? Lad
være med at lave slides endnu, bare hjælp mig med at
finde strukturen.

Det her er allerede helt anderledes. Du beder ikke om et output. Du beder om at få strukturen valideret. Når Claude svarer, skubber du tilbage. "Punkt to er svagt, kan vi finde noget skarpere?" Du arbejder med strukturen indtil den er stærk.

Trin 2: Skriv et manuskript, ikke slides. Når strukturen står, så skriv det du faktisk vil sige. Ikke punkter, ikke bullets, fulde sætninger. Det du ville sige hvis du holdt oplægget uden slides.

Skriv det jeg vil sige under hver af de tre punkter.
Skriv det som hvis jeg står og taler, fulde sætninger,
historier, eksempler. Brug min tone (se Project-instruktioner).
Det her er ikke til slides endnu, det er manuskriptet jeg
skal kunne tale ud fra.

Trin 3: Først nu kommer slides ind. Når du har manuskriptet, og du ved hvad du vil sige, så er slides en helt anden opgave. Slides er ikke længere indholdet, slides er det visuelle støttende lag bag dig mens du taler.

Det betyder at en slide ikke skal indeholde det du siger. Den skal vise det. Et tal. Et billede. En enkelt sætning der lægger pointen på bordet. Eller bare en titel der lader publikum vide hvor de er i strukturen.

Hvilket værktøj du bruger til selve produktionen

I 2026 har du fire reelle valg til selve slidesproduktionen, og de har hver deres styrker.

Claude Design

Anthropics nye produkt er ofte det rigtige sted at starte i 2026. Du beskriver hvad du har brug for, og Claude bygger slides direkte ud fra dit manuskript. Det stærke ved det er at du kan pege Claude Design på dit eksisterende brand (din hjemmeside, dine designfiler), og så bygger den slides der ligner dig, ikke en AI-template.

Værd at bruge til: oplæg hvor du har brug for slides der følger dit eget brand. Hurtige iterationer. Når du allerede arbejder i Claude og ikke har lyst til at skifte værktøj.

Mindre godt til: oplæg hvor det visuelle skal være helt på dit eget niveau, fx eksterne keynotes hvor du forventer at slides bliver vurderet. Til det er Canva eller en designer stadig bedre.

Gamma

Gamma er hurtigt og praktisk. Hvis du skal have noget på fødderne i en fart, eller til interne præsentationer, er det godt. Det har et stort bibliotek af templates og er bygget til at producere noget rimeligt på kort tid.

Værd at bruge til: interne præsentationer, hurtige sales-decks, situationer hvor "rimeligt godt og hurtigt" slår "perfekt og langsomt".

Mindre godt til: oplæg hvor du vil have noget der ikke ligner alle andre Gamma-slides. Det er en velkendt æstetik nu.

Canva

Canva er bedre når der skal være visuelt håndværk. Eksterne præsentationer, kundeoplæg, keynotes. Du har bedre kontrol, og det ser sjældent ud som om det er lavet af AI hvis du bygger det selv ud fra deres templates.

Værd at bruge til: præsentationer der skal være pæne. Når du har tid og lyst til selv at lave det visuelle.

Mindre godt til: hurtige iterationer hvor strukturen ændrer sig flere gange. Hver gang du ændrer et slide, skal du gøre det manuelt.

Keynote eller PowerPoint

Det er stadig der mange vender tilbage til, når et oplæg skal være rigtig godt. Slides bygges manuelt, baseret på AI-genererede billeder og den struktur Claude har hjulpet med. Det tager længere tid, men det ligner ikke AI.

Værd at bruge til: vigtige eksterne keynotes hvor du har tid. Oplæg der skal kunne genbruges over flere måneder. Når du selv kender værktøjet godt nok til at det går hurtigt.

Hvordan du beslutter

Tre praktiske spørgsmål til at vælge værktøj:

Hvor vigtigt er oplægget? For interne hurtige opgaver er Gamma fint. For en konference-keynote er det værd at bruge mere tid og håndlave det.

Har du brug for at iterere meget? Hvis strukturen kommer til at ændre sig, er Claude Design bedre fordi du kan ændre det i samtale. Hvis strukturen står fast, er Canva eller Keynote bedre fordi du har mere kontrol over det visuelle.

Skal det matche dit brand præcist? Claude Design er stærkest når den kan trække på dit eksisterende brand. Canva er bedst hvis du selv vil styre alle visuelle valg.

Pointen er ikke hvilket værktøj du vælger. Pointen er at strukturen og indholdet er færdig før du åbner slide-værktøjet. Når du gør det, lyder det ikke længere som AI-slides.

Det vigtigste at huske om billeder

AI-genererede billeder er blevet ret gode, men de har stadig en signatur. Hvis du vil undgå at dine slides ligner alle andres, så vær særligt opmærksom på det her:

  • Brug ikke standard "AI-look". Den hyperrealistiske, lidt-for-glatte stil med store øjne og perfekt belysning. Den ser man overalt nu.
  • Vær specifik om stilen. Bed om analog fotostil, dokumentarisk stil, en konkret fotograf-reference (uden at kopiere), eller en bestemt æra.
  • Et godt stockfoto slår et middelmådigt AI-billede. Hvis billedet skal være anonymt og bare illustrere et koncept, så er Unsplash ofte bedre end et hjemmegjort AI-billede.

En sidste ting: lad være med at fylde slides med tekst

Det er den ene ting der adskiller dårlige oplægsholdere fra gode mere end alt andet, og det gælder uanset om slides er lavet med AI eller ej.

Hvis dine slides indeholder fire bullets på 12 ord hver, så er publikum ikke ved at lytte til dig. De læser. Og de læser hurtigere end du taler, så de er færdige med slidet 10 sekunder efter du har skiftet til det.

Hver slide bør indeholde mindre tekst end du tror er nødvendigt. Et tal. En sætning. Et billede. Aldrig fire bullets.

Det vigtigste at huske

Brug ikke AI til at producere slides. Brug AI til at hjælpe dig med at strukturere dit oplæg, skrive manuskriptet, og foreslå slides der understøtter, ikke gentager, det du siger. Producer slides i et separat trin. Claude Design hvis det skal gå hurtigt og matche dit brand. Canva eller Keynote hvis det skal være rigtig pænt.

Hvad nu?

Næste artikel handler om kreativt arbejde med Claude. Den bygger på en konkret case: "Den Usynlige Regning" for WWF, som vandt en Aaron Award i april 2026. Den dækker hvor AI hjælper i kreativt arbejde, og hvor grænsen går.

Vil du have besked når der kommer nye guides eller når noget vigtigt ændrer sig? Tilmeld dig nyhedsbrevet, så lander det i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrevet →