Brug Projects til at samle dit arbejde.

Hvis du har brugt Claude i et stykke tid, kender du følelsen. Du starter en ny chat. Du forklarer hvem din kunde er, hvad I arbejder på, hvilken tone du skriver i. Næste dag starter du en ny chat og forklarer det igen. Tre dage senere er det den tredje chat, og du copy-paster den samme baggrundsinfo. Igen.

Det er det Projects løser.

Projects er Claudes måde at holde fast i en kontekst på tværs af samtaler. Du sætter konteksten op én gang, og så er den der hver gang du starter en ny chat indenfor det Project. Idéen er så simpel at de fleste underbruger den.

To slags Projects, og hvorfor det betyder noget

Inden vi går videre, en kort opklaring der sparer dig for forvirring senere. Der findes faktisk to slags Projects i Claudes økosystem:

Claude.ai Projects er det de fleste mener, når de siger "Projects". Den variant lever inde i webgrænsefladen på claude.ai eller i mobilappen. Du opretter dem i venstre side, tilføjer custom instructions og knowledge-filer, og arbejder i dem via chats. Det er den slags Projects den her artikel handler om.

Cowork Projects er en nyere variant i Claudes desktop-app under Cowork. De er knyttet til konkrete mapper på din computer og bygget til mere agentic arbejde, hvor Claude læser og skriver filer direkte. De ligner hinanden, men bruges forskelligt. Cowork Projects dækker vi i en separat artikel når vi taler om Cowork-setuppet.

Når jeg herfra bare siger "Projects", mener jeg Claude.ai Projects.

Hvad et Project er

Forestil dig en mappe på din computer. I den mappe ligger der filer, dokumenter, billeder, måske noter. Du har også klistret en seddel på indersiden af mappen hvor der står hvad mappen handler om, hvem der ejer den, og hvordan du arbejder med den.

Et Claude Project er den mappe. Du har:

• Custom instructions: Det der står på sedlen. Hvem kunden er, hvilken tone du skriver i, hvad du ikke vil have, hvad du forventer.
• Project knowledge: Filerne. Dokumenter du uploader, som Claude kan læse hver gang du starter en chat indenfor projektet.
• Samtaler: Alle de chats du har haft i dette projekt. Du kan gå tilbage i dem, og de bliver liggende.

Når du starter en ny chat i Projectet, ved Claude allerede alt det der står i instruktionerne og alle filerne. Du kan komme direkte til opgaven.

Hvornår det giver mening at bruge Projects

Ikke alt skal være et Project. De fleste hurtige opgaver hører til i en almindelig chat. Men der er tre situationer hvor Projects sparer reel tid.

Du arbejder fast med en kunde

Hvis du har en kunde du laver indhold, strategi eller analyser for, bør du have et Project per kunde. Læg deres tone-of-voice-guide ind, deres brand-platform, deres tidligere kommunikation, dine egne noter om dem. Hver gang du skal lave noget for dem, åbner du Projectet og går direkte i gang.

Det er den klareste use case overhovedet. Hvis du har 5-10 kunder, har du 5-10 Projects.

Du har en tilbagevendende type opgave

Det her er mindre oplagt, men ofte mere værdifuldt. Hvis du laver det samme stykke arbejde igen og igen, fx ugentlige LinkedIn-posts, månedlige nyhedsbreve, kvartalsvise rapporter, så lav et Project for selve opgavetypen.

I instruktionerne fortæller du hvad slutproduktet skal være, hvilken proces du følger, hvilke fælder du ofte falder i. I knowledge-mappen lægger du eksempler på det færdige output fra tidligere. Så har du en arbejdsstation der husker hvordan du arbejder.

Du har et større projekt der kører over tid

Hvis du arbejder på en bog, en større rapport, en kampagne der løber over måneder, så fortjener det sit eget Project. Det betyder at du kan komme tilbage uger senere og samle op uden at skulle bruge en time på at få Claude opdateret.

Sådan skriver du gode custom instructions

Det er her de fleste lader stå hen. De skriver "Du er en ekspert i..." eller noget lignende fra LinkedIn-prompt-templates. Det fungerer dårligere end at skrive frit.

Sådan ville et brugbart sæt instruktioner se ud for et kunde-Project:

Det her Project er til mit arbejde med [Kundens navn].

Lidt om kunden:
- De er en B2B-virksomhed der laver [hvad]
- Deres målgruppe er [hvem]
- Deres tone er [stikord, fx: tør, lidt nørdet,
  aldrig sælgende, aldrig salesy-superlativer]
- Tre eksempler på godt indhold fra dem ligger i
  knowledge-mappen

Sådan vil jeg have du arbejder:
- Skriv dansk, ikke "oversat dansk"
- Brug fulde sætninger der flyder, ikke staccato-
  fragmenter ("Ikke X. Ikke Y. Men Z.")
- Spørg mig hvis du er i tvivl, lav ikke
  antagelser og kør på
- Hvis jeg beder om noget jeg har bedt om før, og
  du kan se at det er det samme, så sig det

Sådan vil jeg IKKE have du arbejder:
- Brug ikke tankestreger
- Skriv ikke "I dette indlæg vil vi udforske..."
- Brug ikke emojis medmindre jeg eksplicit beder
  om det
- Smigr mig ikke med ros på mine spørgsmål

Det her er ikke en magisk formel. Det er en velformuleret kollegahåndbog. Det er pointen, du skal skrive til Claude som om du onboarder en ny medarbejder.

Hvad der bør i knowledge-mappen

Knowledge-mappen er ofte hvor folk overlæsser. De smider 30 dokumenter ind, og så kommer Claude i tvivl om hvad der er vigtigt.

Et godt råd er at holde det skarpt. For et kunde-Project er den her struktur typisk nok:

• Brand- og tone-of-voice-guide (hvis de har en)
• 3-5 eksempler på godt indhold fra kunden, der hvor de ramte plet
• 1-2 eksempler på indhold der ikke fungerede, med en note om hvorfor
• En kort note med din egen rolle og hvad de typisk hyrer dig til

Det er det. Måske 4-6 dokumenter. Når du holder det stramt, bruger Claude konteksten ordentligt. Når du smider 30 ind, drukner det vigtige.

Hvornår du skal lukke et Project

De fleste opretter Projects og lader dem ligge for evigt. Det giver en rodet venstre-side i Claude og gør det sværere at finde det rigtige.

Min regel: hvis jeg ikke har brugt et Project i tre måneder, og jeg ikke har en konkret plan om at bruge det igen, så lukker jeg det. Hvis kunden senere skal bruges igen, kan jeg altid lave et nyt, det tager fem minutter.

En sidste ting: hvornår en almindelig chat er bedre

Brug ikke Projects til hurtige engangsopgaver. Hvis du skal have skrevet en email til en, du aldrig taler med igen, så hop i en almindelig chat. Hvis du har en hurtig brainstorm om noget tilfældigt, så hop i en almindelig chat.

Projects er til det der gentager sig. Hvis du holder fast i den regel, bliver det et nyttigt værktøj. Hvis du laver et Project hver gang du åbner Claude, drukner du i mapper.

Hvad nu?

Den næste artikel handler om noget af det vigtigste at sætte op i et Project: din egen, eller dine kunders, tone-of-voice. Det er der hvor de fleste AI-tekster falder fra hinanden, og det er nemmere at fikse end de fleste tror.