Hvis du har læst de tidligere artikler, ved du nu hvad Cowork er, og du har sat din basis-mappe op. Du har en om-mig-fil og en tone-of-voice-fil. Det fungerer.

Den her artikel handler om det næste niveau. Hvordan du bygger din Cowork-folder ud til at være mere end bare et sted hvor Claude læser dine instruktioner. Hvordan den bliver et eksternt arbejdsrum der vokser med dig.

Konceptet kalder andre for "second brain". Det er en lidt poetisk formulering, men idéen er præcis: du eksternaliserer din viden, dine vaner og dine rutiner, så Claude kan trække på dem uden at du skal forklare hver gang. Når du lærer noget nyt, opdaterer du filen. Næste gang er det der.

En mappestruktur der virker for de fleste

Der er ingen perfekt struktur, men der er nogle der virker bedre end andre. Den her er et godt udgangspunkt:

~/Claude/
├── om-mig/
│   ├── om-mig.md
│   ├── tone-of-voice.md
│   ├── arbejds-rutiner.md
│   └── ting-jeg-laerte.md
├── kunder/
│   ├── kunde-a/
│   │   ├── brief.md
│   │   ├── eksempler/
│   │   └── output/
│   └── kunde-b/
│       └── ...
├── skills/
│   ├── linkedin-post.md
│   ├── nyhedsbrev.md
│   ├── kundebrief-analyse.md
│   └── ...
└── output/
    └── (her gemmer Claude alt den producerer)

Om-mig-mappen er kernen. Det er der den eksterne hjerne ligger. Lad mig forklare hver fil.

Om-mig-mappen i detalje

om-mig.md er den vi allerede har talt om i Cowork-setup-artiklen. Det er den generelle baggrund: hvem du er, hvad du laver, hvem du arbejder med. Den ændrer sig sjældent, måske et par gange om året.

tone-of-voice.md er den fra tone-of-voice-artiklen. Det er sproget, stilen, forbuddene. Den vokser langsomt over tid efterhånden som du opdager nye ting du ikke kan lide.

arbejds-rutiner.md er hvor det bliver interessant. Det er en fil der beskriver hvordan du arbejder. Ikke hvad du laver, men hvordan du laver det. Den kan se sådan her ud:

Sådan vil jeg gerne arbejde

Når jeg starter et nyt projekt:
- Gå ikke direkte til løsningen.
  Spørg mig først om hvad jeg ved og hvad jeg ikke
  ved. Lav et plan-udkast og lad mig godkende det
  før vi går videre.

Når jeg redigerer en tekst:
- Foreslå konkrete ændringer, lad mig beslutte.
  Ret ikke i tonen uden at sige hvad du gør.
- Hvis du synes en sætning er svag, så sig det og
  foreslå alternativer. Lav ikke ændringen først.

Når jeg har en idé:
- Default er at finde tre stærkeste indvendinger
  før du bygger ovenpå. Jeg har brug for modspil,
  ikke validering.

Når noget tager længere tid end forventet:
- Sig det. Sig det tidligt. Jeg vil hellere vide
  det halvvejs end blive overrasket til sidst.

Når du er i tvivl:
- Spørg mig. Lav ikke antagelser og kør på.

Den her fil ændrer hvordan Claude arbejder for dig på en mærkbar måde. Den følger ikke bare instruktioner, den følger en arbejdsform.

ting-jeg-laerte.md er den fil der gør forskellen over tid. Det er en log over ting du opdager mens du arbejder med Claude. Den kan se sådan her ud:

Ting jeg har lært

[Dato]:
- Når jeg beder Claude om kritik, virker det bedre
  hvis jeg beder om "den stærkeste indvending"
  i ental, ikke "indvendinger" i flertal. Når det
  er flertal, finder Claude tre indvendinger der
  alle er svage. Når det er ental, finder den den
  ene der reelt rammer.

[Dato]:
- Cowork giver bedre output når jeg eksplicit beder
  den om at planlægge før den udfører. "Lav en plan
  først, vent på mit ja, og udfør så" er bedre end
  at lade den improvisere.

[Dato]:
- Når jeg deler en lang tekst og beder om feedback,
  så virker det bedre hvis jeg først beder den læse
  den uden at kommentere, og så bagefter spørger
  hvad den synes. Ellers begynder den at give
  feedback efter første afsnit.

Når du starter en Cowork-session, læser Claude den fil. Det betyder at du ikke skal genopdage de samme ting hver uge. De akkumulerer.

Hvor det her bliver kraftfuldt

Det her setup gør tre ting der ikke er muligt på andre måder.

Det vokser med dig. Du lærer noget nyt om hvordan du arbejder bedst med Claude. Du tilføjer det til ting-jeg-laerte. Næste gang er det der. Du har ikke kun lært det selv, du har lært det ind i dit setup.

Det er på din computer, ikke en cloud-tjeneste. Filerne er .md-filer i en mappe. Du ejer dem. Hvis Anthropic en dag laver noget du ikke kan lide, eller hvis du vil migrere til en anden AI, så er filerne der stadig. De er ikke låst inde i et produkt.

Det er delbart. Hvis du arbejder i et team, kan I dele dele af setuppet. Tone-of-voice-filer er typisk individuelle. Men en arbejds-rutiner-fil for et team kan være ekstremt værdifuld. Skills er endnu mere oplagte at dele.

Obsidian som grafisk grænseflade

Ruben Hassid har skrevet en grundig guide til den her type setup, hvor han bruger Obsidian som redigeringsværktøj oven på Cowork-mappen. Det giver en grafisk grænseflade hvor du kan navigere mellem filer, søge på tværs, og redigere uden at åbne en kodeeditor.

Obsidian er gratis og tager ti minutter at sætte op. Hvis du laver mange filer og vil have et navigerbart overblik, er det værd at installere. Hassids guide til opsætningen er meget grundig.

Men det er ikke nødvendigt. Hvis din Cowork-mappe har under 20 filer, kan du sagtens åbne dem i den teksteditor du har på din computer i forvejen. Obsidian bliver først rigtig brugbart når mappen vokser. Start simpelt, og tilføj Obsidian når du faktisk har behovet.

Den vigtigste vane

Hvis der er én vane der gør forskellen mellem et statisk Cowork-setup og en levende second brain, så er det den her:

Når du opdager noget, så skriv det ned. Med det samme.

Du er midt i en Cowork-session. Claude gør noget der overrasker dig positivt. "Det her var en god måde at angribe den opgave på." Stop. Åbn ting-jeg-laerte.md. Skriv en sætning. Gem.

Du er midt i en Cowork-session. Claude gør noget der irriterer dig. "Hvorfor bliver den ved med at foreslå at jeg skal bruge bullets?". Stop. Åbn tone-of-voice.md. Tilføj forbuddet. Gem.

Det er det de fleste gør forkert. De tænker "jeg skriver det ned senere". De skriver det aldrig ned. Næste gang opdager de problemet igen, og de fixer det igen, og det bliver aldrig en del af setuppet.

De 30 sekunder du bruger på at skrive det ned med det samme, er værd 100 gange. Det er sådan en second brain bygges, ikke ved at sidde en weekend og planlægge den, men ved at fange små opdagelser i farten og lade dem akkumulere.

Hvad du gør i denne uge

Hvis du har Cowork sat op og en basis-mappe oprettet, så er det her det næste skridt:

I denne uge: Tilføj en arbejds-rutiner.md-fil. Skriv tre korte sektioner: hvordan du vil have Claude arbejder når du starter en ny opgave, hvordan du vil have den giver feedback, og hvad den skal gøre når den er i tvivl. Hold det under en halv side.

I næste uge: Tilføj en ting-jeg-laerte.md-fil. Den behøver ikke have noget i sig endnu. Bare opret den. Næste gang du opdager noget, har du et sted at lægge det.

Om en måned: Læs ting-jeg-laerte.md igennem. Du vil sandsynligvis se mønstre. Det er der hvor din egen forståelse af AI begynder at blive systematisk i stedet for tilfældig.

Det vigtigste at huske

En second brain er ikke noget du sætter op en weekend og bagefter har færdig. Det er en vane. Hver gang du opdager noget, skriver du det ned med det samme. Hver gang du justerer din arbejdsform, skriver du justeringen ned. Efter tre måneder har du noget der virker bedre end du selv kunne have planlagt fra start.

Hvad nu?

Næste artikel handler om noget af det vigtigste at have i din arbejds-rutiner-fil: hvordan du får Claude til at sige fra. Default-Claude er for nem at please, og det er den letteste vane at ændre.

Vil du have besked når der kommer nye guides eller når noget vigtigt ændrer sig? Tilmeld dig nyhedsbrevet, så lander det i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrevet →